Regler i naboskabet

Generelle forhold:

Naboskabet er røgfrit. 
Kæledyr må af hensyn til andre brugeres eventuelle allergier ikke medbringes i Naboskabet. 

Reservation af Naboskabet:

Alle beboere i Teaterkarréen kan anvende Naboskabet som en forlænget dagligstue, og et sted, hvor man kan møde sine naboer. 

Stuen i Naboskabet kan ikke reserveres, men man er velkommen til at afholde fælles arrangementer, eksempelvis fælles spisning eller brætspilscafé, men skal i så fald acceptere, at andre beboere har adgang.  

Reservation af soveværelset i naboskabet kan ske ved anvendelse af den løsning som ejerforeningen stiller til rådighed herfor. Ved brug af soveværelset deler gæsten i soveværelset badeværelset med stuen i Naboskabet. Stuen i Naboskabet må også anvendes i perioder, hvor soveværelset er reserveret.

Ankomst til soveværelset kan ske fra kl.12.00.
Afrejse fra soveværelset skal ske senest kl.10.00.

Ved afrejse skal soveværelset være rengjort, ryddeligt og klar til den næste gæst.

Reservation og annullering:

Reservation af soveværelset i naboskabet koster 200.kr pr. overnatning. Reservationen foregår via hjemmesiden, og betaling finder sted ved booking.

Annulleres en reservation senest 7 dage før datoen for booking, så refunderes 50%.
Annulleres en reservation senest 25 timer før ind-checking, så refunderes 25%
Annulleres en reservation senest 24 timer før ind-checking, så refunderes beløbet ikke.

I forbindelse med brug af Naboskabet:

Efter brug af Naboskabet skal man efterlade lejligheden pæn, herunder: 

  • Rydde op 
  • Tørre borde af, såfremt man har spist eller på lignende vist brugt bordene 
  • Stille alle møbler ”på plads” 
  • Aftørre fadølsanlægget, hvis det har været brugt 
  • Låse hoveddør, samt sikre at alle vinduer og terrassedøre er låste 
  • Slukke elektronik og lys 
  • I naboskabet skal der være slukket for musik kl. 22, dog fredag og lørdag senest kl. 00 

Derudover henstilles der til, at man i fornødent omfang tømmer skraldespanden, samt starter opvaskemaskine efter brug. Det er op til brugerne selv løbende at tømme opvaskemaskine – vis derfor godt naboskab, og tøm opvaskemaskinen, hvis den har vasket. 

Prisen på fadøl er mellem 20.kr og 35.kr, alt efter hvilken øl der serveres. Betaling sker via Mobilepay.

Brugen af naboskabet følger de ordensregler, der er fastsat i ejerforeningen, og Ejerforeningens bestyrelse kan fastsætte yderligere regler for brugen af Naboskabslejligheden.   

Generelle forhold:

Naboskabet er røgfrit. 
Kæledyr må af hensyn til andre brugeres eventuelle allergier ikke medbringes i Naboskabet. 

Rengøring i Naboskabet:

Ejerforeningen betaler for rengøring af Naboskabet hver 14. dag. Den enkelte bruger skal derfor medvirke til at holde Naboskabet rent og opryddet.  

Tilpasning af husorden for Naboskabet: 

Bestyrelsen i Ejerforeningen Teaterkarréen er i ejerforeningens vedtægter bemyndigede til løbende at foretage eventuelle ændringer og tilføjelser i husordenen.